Gå til hoved indhold

Nymosehaves vision, kerneopgave og værdier

Læs om, hvordan vi arbejder.

Vores vision

Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes drømme og håb om et selvstændigt og værdigt liv – hele livet.

Vores kerneopgave

Vi understøtter borgernes individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde.

For dig som borger betyder det, at:

  • Du føler dig set, hørt og forstået.
  • Du fortsat er ekspert i dit eget liv.
  • Du oplever, at samarbejdet med os er kompetent.

Hos os betyder det, at vi understøtter et aktivt liv med mening, værdi og livskvalitet sammen med beboerne og deres pårørende.

Vores værdier

Vi har et solidt fundament, som bygger på liv og glæde med et ønske om at bevare Nymosehave som et godt sted at bo, leve og arbejde. Vi arbejder ud fra en platform, der er baseret på robusthed, værdighed og ordentlighed.

Det er vores mål, at den enkelte beboer oplever

  • at kunne leve i overensstemmelse med dit tidligere levede liv, nuværende ønsker, håb, drømme og resurser
  • at der er respekt for retten til at være sig selv og blive mødt som et helt menneske
  • en værdig, meningsfuld og tryg afslutning på livet med respekt for den enkeltes ønsker og behov.

»Hver dag er et stykke af et liv, der gerne må ende med oplevelsen af, at det var en god dag«.
Knud Ramian