Gå til hoved indhold

Husets medarbejdere

I afdelingerne er der ansat plejepersonale med forskellige kompetencer og uddannelser.

Der er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygeplejersker og aktivitetsmedarbejdere. Herudover er der ansat medarbejdere i Caféen, servicemedarbejdere til at gøre rent og tekniske medarbejdere til at varetage driften af bygningerne.

De beskyttede plejeboliger Aulaen og C-gangen er om dagen organiseret i to grupper, Aulaen, Stuen og C-gangen og Aulaen, 1. & 2. sal

Plejehjemmet Berthe er organiseret i to etager, én enhed i stuen og én enhed på 1. sal.

Om aftenen og natten er Aulaen og C-gangen og Berthe hver organiseret i én enhed, hvor aften- og natpersonalet samarbejder på tværs af huset og med sygeplejerskerne i døgnplejens vagtcentral. Desuden samarbejder vi med akutteamet for Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner.

Personalet bliver løbende videreuddannet inden for fx tidlig palliation og pleje, demens samt kost og ernæring.

Vi har et stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og den enkelte medarbejders personlige udvikling.

I vores MED–gruppe arbejder vi med arbejds-, samarbejds- og personaleforhold, som har relation til arbejdsmiljøet i huset.

MED-gruppen vedtager også husets personalepolitikker for fx rygning, pauser, brug af mobiltelefon og så videre.