Gå til hoved indhold

Brug omgivelserne

Haverne og terrasserne på Nymosehave er med til at understøtte den hjemlighed, vi ønsker både i hverdagen og til fest.

Frisk luft styrker immunforsvaret og øger dit velvære. Derfor opfordrer vi til, at du sammen med dine pårørende og de øvrige beboere kommer udenfor.

Vi har flere dejlige haver og terrasser på Nymosehave, der ligger både ved Sognevej 39 og Stolpehøj 148. Her kan du drikke kaffe eller gå ture, for her er gangstier med bænke flere steder. Du kan eventuelt låne en kørestol.

Her er mange smukke træer og blomster at se på, så sanserne bliver stimuleret. Beboerne passer sammen med medarbejderne blomsterne.

Om sommeren har vi plankekasser med forskellige urter og grøntsager, som du kan være med til at passe og pleje.

Du kan også benytte vores tehus sammen med dine pårørende eller de andre beboere.

Gentofte Sø og Vangede

Har du lyst til en lidt længere gåtur, er det charmerende Vangede et tætliggende udflugtsmål. Vangede Bygade med mange dagligvarebutikker ligger kun fem minutters gang herfra.

Der er også gode indkøbsmuligheder i IKEA, der ligger ti minutters gang herfra.

Vi ligger tæt på rekreative, smukke områder som Gentofte Sø, Mariebjerg Kirkegård og Gammelmosen.

Læs mere om seværdigheder i nærområdet