Klub og café

Klubben er Hjemmeplejens sociale samlingspunkt.

Pølser og banko

I Klubben har du mulighed for at møde de andre beboere og danne nye relationer. Her kan du blandt andet nyde en kop kaffe i godt selskab.

Klubben skal ses som en fælles spise- og dagligstue, hvor du som beboer er velkommen til at komme og gå, som det nu passer ind i din hverdag. Der er to medarbejdere tilknyttet Klubben – dog vil der ikke altid være medarbejdere til stede.

Der udspiller sig mange forskellige hverdagsaktiviteter og fester med afsæt i årstiderne, som bidrager til, at beboerne oplever et meningsfuldt og sundhedsfremmende liv. Aktiviteterne tager afsæt i beboernes ønsker og behov, så kom gerne med dine input.

Nogle aftener er der forskellige events fx film eller spil, alt efter hvad beboerne efterspørger.

Læs mere om aktuelle aktiviteter og arrangementer i vores lokale husavis, Nymosehave Nyt.

Klubbens café

I Klubbens café spiser beboerne fra Aulaen og C-gangen. Dine gæster kan i åbningstiden købe drikkevarer i caféen via kontanter eller mobilepay.

Åbningstider

Der er åbent i caféen alle dage. Der er dog kun åbent for betjening i kassen på hverdagen mellem klokken 7.30 og 14.00.

Mellem klokken 12.00 og 13.00, hvor beboerne spiser, er der ikke betjening i kassen.

På øvrige tidspunkter – i weekender og på helligdage – er det muligt at betale over den enkeltes beboers klientbetaling.

Vi henviser i øvrigt til sodavandsautomaten, der står ved motionsrummet i kælderen.